Sådan vælger du ny belægning til taget

Udseende, pris, levetid og en række mere tekniske forhold, spiller alle en vigtig rolle når du skal vælge ny tagbelægning til dit hus.

Tagbelægningens udseende er nok det, der optager de fleste husejere når der skal laves nyt tag – skal belægningen være magen til den gamle, eller skal man vælge én, der trækker husets stil i en anden retning?

Prisen vil også være en væsentlig faktor for de fleste, og tænker man langsigtet, vil tagbelægningens levetid og kravene til vedligeholdelse spille ind. Der skal også tages hensyn til nogle mere praktiske egenskaber ved de forskellige typer tagbelægning, det er nemlig ikke alle belægninger, der egner sig lige godt til alle typer tage.

1. Udseende og stil

Der er mange forskellige slags belægninger at vælge imellem. Blandt de mest populære er tegl, betontagsten, ståltag, eternit og tagpap, men naturskifer, zink, kobber, stråtag eller træspån hører også til mulighederne.

Det er altid en god idé at tage udgangspunkt i husets alder og stil, og en god tommelfingerregel er, at jo ældre huset er, jo tættere skal du holde dig til dets oprindelige tagbelægning. Det er også en god idé at være en anelse konservativ i valget. Det, der virker som en frisk idé her og nu, er måske knap så heldigt når huset skal sælges om 10 eller 20 år.

2. Økonomi

Det er vigtigt, at du tidligt i projektet opstiller en økonomisk ramme. Udover selve belægningens kvadratmeterpris kommer der også arbejdsløn og udgifter til blandt andet tagtilbehør, såsom nye tagrender og nedløbsrør, ekstra isolering og eventuelle reparationer af tagkonstruktionen. Ønsker du at ændre noget på taget, for eksempel tilføje ekstra ovenlysvinduer, skal det også regnes med.

For at have styr på økonomien skal du indhente faste tilbud fra flere tagfirmaer og få lavet en god, skriftlig aftale. En rådgiver kan hjælpe dig med den del og vil tidligt i forløbet også kunne vejlede dig med hensyn til hvilke muligheder du har i forhold til dit budget. Regn desuden med at afsætte ca. 10 % ekstra til uforudsete merudgifter.

3. Levetid og vedligeholdelse

Det er en god idé også at skele til det nye tags forventede levetid. Der er i nogen grad en sammenhæng mellem pris og levetid, for eksempel har dyre tage med naturskifer eller kobberbelægning en meget lang levetid mens et tagpaptag holder noget kortere tid. Ethvert nyt tag, der er korrekt udført med anvendelse af gode materialer bør dog kunne holde i flere årtier.

Der er også forskel på hvor meget vedligeholdelse taget kræver. Et stålpladetag eller et zinktag kræver for eksempel ikke meget vedligeholdelse, mens et stråtag kræver en del vedligeholdelse i sin levetid.

4. Tungt eller let tag

Man skelner mellem ”tunge tage” og ”lette tage” alt efter tagbelægningens vægt pr. kvadratmeter. Betontagsten og de fleste teglsten hører til de tunge belægninger, mens pap, stålplader og eternit hører til de lette.

Vægten har betydning, fordi tagkonstruktionen er dimensioneret efter hvilken type belægning huset oprindelig har haft. Det vil normalt ikke være et problem at gå fra en tung til en let belægning, men i nogle tilfælde skal spærene forstærkes, hvis man går fra en let til en tung belægning. I tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at få en bygningsingeniør til at regne på konstruktionerne.

5. Taghældning

Tagets hældning har stor betydning for hvilke typer belægning du kan vælge. Mere ”åbne” typer som tegl kræver en vis hældning for at taget kan holde tæt når det regner, mens et materiale som tagpap kan bruges på både flade tage og hældningstage. Jo lavere taghældningen er, jo nemmere vil vand og fugt kunne trænge ind i taget, og desto større krav er der til tagets tæthed.

Nogle belægninger kan lægges uden undertag ved højere taghældninger, mens de kræver undertag ved lavere hældninger for at holde tæt.

6. Undertag eller ej

Et undertag ligger som navnet antyder under tagbelægningen og udgør den egentlige vandtætning i taget. Det klassiske og populære tegltag blev i gamle dage understrøget for at tætne det, mens det i dag lægges med et undertag. Understrygning betyder, at man fugede sprækkerne mellem tagstenene med mørtel, men man er i dag gået bort fra metoden, der er både dyr og vedligeholdelseskrævende.

Undertaget bliver typisk lavet med en armeret plastdug, men kan også være fast i form af vandfast krydsfinér med tagpap. Et fast undertag har længere levetid, men er også en dyrere løsning. Under alle omstændigheder er det vigtigt ikke at spare på undertagsløsningen. Det hjælper ikke meget at vælge en tagbelægning med 60 års levetid, hvis taget skal pilles ned efter 10 år fordi undertaget er blevet utæt.