Sådan håndterer du mos på taget
Der er mange meninger og holdninger til, om hvorvidt du skal fjerne mos, lav og andre vækster på dit tag. Her får du 5 skarpe råd til hvad du skal gøre ved mos på taget:
1. Du skal ikke fjerne mos, alger og andre vækster på dit tag. Flere undersøgelser fra bl.a. Teknologisk Institut, har påvist at mos og andre vækster på taget ikke er skadelige.
2. Dit tag tager først skade når du fjerner mos på taget. Når du fjerner mos og andre vækster fra taget, gør du taget mere åbent og sårbart for vand og fugt. Når du fjerner mos, vil det ofte rive en del af overfladen med, og så har du problemet. Du kan dog godt fjerne større mospuder med håndkraft.
3. I stedet for at fjerne mos og andre vækster fra taget, bør du finde årsagen til hvorfor der er mos på taget. Står der store træer og skygger for taget, så kan det muligvis være en god ide at fælde eller beskære træerne.
4. Hvis du alligevel vil fjerne enkelte større mospuder, så pas på når du går op på taget. Taget er som oftest mest glat om morgenen og igen om aftenen p.g.a. kondens. Lad være med at kravle op på taget, hvis der er den mindste risiko for at du kan falde ned.
5. Hvis dit tag er af eternit og indeholder asbest fibre, bør du slet ikke gøre noget ved taget, da der vil være fare for at frigive asbestfibre.