7 overvejelser du bør gøre dig før du får nyt tag

Udskiftning af taget er en bekostelig affære, og du skal tage en række vigtige beslutninger for at få det det bedste resultat ud af projektet.

Er dit gamle tag meget nedslidt, utæt eller passer det slet ikke til huset? Så kan det være tid til en udskiftning. Også i forbindelse med større ombygninger kan det være relevant at udskifte taget. Nyt tag er en type projekt, de færreste husejere kommer til at sætte i gang mere end én gang i deres liv, så der er grund til at forberede projektet grundigt.

1. Ny tagbelægning eller helt nyt tag?

Almindeligvis vil projektet bestå i, at den gamle tagbelægning udskiftes med en ny, samtidig med at der efterisoleres og eventuelt isættes ovenlysvinduer, monteres en kvist eller måske opsættes der solcellepaneler.

Er taget meget medtaget, kan det være nødvendigt at udskifte den underliggende tagkonstruktion med spær osv. En helt ny tagkonstruktion kan også komme på tale, hvis du f.eks. ønsker at udnytte loftet til beboelse, vil have loft til kip i rummene eller vil skifte fra fladt tag til rejsningstag.

2. Valg af tagbelægning

Valget af selve den nye tagbelægning er vigtigt, da det selvsagt sker en meget synlig forandring af huset, hvis du skifter type og eventuelt også farve på taget. De mest almindelige tagbelægninger er tegl, betontagsten, eternit, stål og pap og så er der de mere eksotiske som naturskifer, kobber, zink, stråtag og træspån. Hver type fås igen ofte i forskellige variationer og farver. Når du vælger, skal du overveje følgende egenskaber ved belægningen:

• Udsende i forhold til husets stil og arkitektur
• Tekniske egenskaber i forhold til bl.a. taghældning
• Pris
• Forventet levetid og vedligeholdelse

3. Arkitektoniske overvejelser

Det nye tag bør passe til huset, uanset om det er gammelt eller nyere. Tagdækningen er selvfølgelig også en smagssag, men det er en god idé at tage udgangspunkt i husets oprindelige tag, når du vælger. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo ældre huset er, desto stærkere sammenhæng vil der være mellem husets byggestil og det oprindelige tagmateriale. Et klassisk murermesterhus fra 1930’erne ser f.eks. typisk bedst ud med et helt traditionel, rødt tegltag, mens du har mere frie hænder, når det gælder en villa fra 1980’erne.

4. Tekniske overvejelser

Taghældningen har stor betydning for valg af tag, da ikke alle typer belægninger kan lægges med alle hældninger. Mere ”åbne” belægninger som tegl kræver højere rejsning for at holde regnen ude end tagpap, der også kan lægges på et fladt tag. Ligeledes kræver visse tagtyper et undertag for at være tæt.

Det kan også have betydning om taget er tungt eller let. Er tagkonstruktionen oprindeligt dimensioneret til et let eternit- eller paptag, kan det være nødvendigt at forstærke taget, inden der lægges et tungt tag af f.eks. betontagsten.

5. Pris og levetid

Når du overvejer, hvad taget må koste, er der andre faktorer end typen af tagbelægning og tagets størrelse, der har betydning. Det er dyrere, hvis der skal foretages ændringer i tagkonstruktionen, og det har også betydning, hvor kompliceret taget er. Tagsammenskæringer, ovenlys, kviste og andre åbninger i taget gør det sværere at lave og derfor dyrere. Tilbehør som tagrender og nedløbsrør skal også regnes med i den samlede pris.

Det er en god idé også at kigge på den totale økonomi gennem hele tagets levetid. Et meget holdbart tag af tegl eller naturskifer er måske dyrere her og nu, men kræver praktisk taget ingen vedligeholdelse og vil holde i mange årtier.

6. Isolering, love og regler

Normalt skal du ikke søge kommunen om tilladelse til at lægge et nyt tag, men det er stadig en god idé at tjekke med teknisk forvaltning om der er regler i lokalplanen eller servitutter på din grund, der kan lægge hindringer i vejen for dine ønsker til det nye tag.

Når du udskifter tagbelægningen, er du forpligtet til at efterisolere taget, så det lever op til kravene i bygningsreglementet BR10, i det omfang det er rentabelt og teknisk muligt.

7. Brug af rådgiver

For at komme helskindet gennem tagprojektet vælger mange at hyre en rådgiver i form af en arkitekt eller bygningskonstruktør, der kan være med hele vejen eller i udvalgte faser af projektet. Rådgiveren kan være med til at sikre, at du får et resultat, der passer til huset, at der er styr på økonomi og håndværkere og at du opfylder alle lovkrav og regler.